ISO bestemmer, hvor meget kameraet forstærker lyset.

Lav ISO giver normalt den bedste billedkvalitet.
Høj ISO gør det lettere at fotografere i mørke, men kan give mere støj i billedet.

Støj ligner små prikker, gryn eller farveforstyrrelser, især i mørke områder.

Eksempler på ISO-værdier:

ISO 100
ISO 400
ISO 1600
ISO 3200
ISO 6400

Lav ISO, for eksempel ISO 100 eller ISO 200, bruges typisk når der er nok lys.

Det er godt til landskab, portrætter i godt lys, produktfoto og billeder fra stativ, hvor du ønsker bedst mulig billedkvalitet.

Højere ISO bruges, når der mangler lys, eller når du har brug for en hurtigere lukkertid.

Det kan være ved fotografering af dyr, sport, koncerter, mennesker indendørs eller motiver i skumring.

ISO er ofte den indstilling, man hæver, når man ikke kan få lys nok med blænde og lukkertid alene.

Men ISO er ikke gratis.

Når ISO bliver højere, forstærker kameraet signalet fra sensoren. Det gør billedet lysere, men det kan også forstærke støj og reducere detaljer.

På moderne kameraer kan høj ISO dog være langt mere brugbart, end mange tror. Det er ofte bedre at få et skarpt billede med lidt støj end et rent, men rystet billede.

En praktisk tommelfingerregel:

Brug så lav ISO som muligt, men så høj ISO som nødvendigt.

Kort sagt:

Lav ISO giver bedst billedkvalitet.
Høj ISO hjælper i dårligt lys.
For høj ISO kan give mere støj.
Et skarpt billede med lidt støj er ofte bedre end et rystet billede uden støj.