Blænden sidder i objektivet og bestemmer, hvor stor åbningen er, når billedet tages.
Blænde måles i f-tal, for eksempel:
f/2.8
f/4
f/8
f/11
Her bliver det lidt bagvendt:
Et lavt f-tal betyder stor åbning.
Et højt f-tal betyder lille åbning.
f/2.8 lukker meget lys ind.
f/11 lukker mindre lys ind.
Blænden påvirker især to ting:
Hvor meget lys der kommer ind.
Hvor meget af billedet der bliver skarpt fra forgrund til baggrund.
Det sidste kaldes dybdeskarphed.
En stor blænde, altså et lavt f-tal, giver mere lys og mindre dybdeskarphed. Det betyder, at motivet kan stå skarpt, mens baggrunden bliver sløret.
Det bruges ofte til portrætter, dyr, fugle og detaljer, hvor motivet skal træde tydeligt frem.
En lille blænde, altså et højt f-tal, giver mindre lys og større dybdeskarphed. Det betyder, at mere af billedet kan blive skarpt.
Det bruges ofte til landskab, arkitektur og billeder, hvor både forgrund og baggrund skal være tydelige.
Kort sagt:
Lavt f-tal giver mere lys og mere sløret baggrund.
Højt f-tal giver mindre lys og mere skarphed i dybden.
Blændetrin – hele, halve og tredjedele trin
Når man ændrer blænden ét helt trin, halverer eller fordobler man mængden af lys.
Tallene kan virke mærkelige, fordi de ikke stiger lineært. f/8 er ikke dobbelt så meget som f/4. Blænden bygger på forholdet mellem objektivets brændvidde og åbningens størrelse.
Som tommelfingerregel:
Lavere f-tal = større åbning = mere lys = mindre dybde skarphed
Højere f-tal = mindre åbning = mindre lys = større dybdeskarphed
| Hele blændetrin | Halve blændetrin | Tredjedele blændetrin |
| f/1.0 | f/1.0 | f/1.0 |
| f/1.2 | f/1.1 | |
| f/1.2 | ||
| f/1.4 | f/1.4 | f/1.4 |
| f/1.7 | f/1.6 | |
| f/1.8 | ||
| f/2.0 | f/2.0 | f/2.0 |
| f/2.4 | f/2.2 | |
| f/2.5 | ||
| f/2.8 | f/2.8 | f/2.8 |
| f/3.3 | f/3.2 | |
| f/3.5 | ||
| f/4.0 | f/4.0 | f/4.0 |
| f/4.8 | f/4.5 | |
| f/5.0 | ||
| f/5.6 | f/5.6 | f/5.6 |
| f/6.7 | f/6.3 | |
| f/7.1 | ||
| f/8.0 | f/8.0 | f/8.0 |
| f/9.5 | f/9.0 | |
| f/10 | ||
| f/11 | f/11 | f/11 |
| f/13 | f/13 | |
| f/14 | ||
| f/16 | f/16 | f/16 |
| f/19 | f/18 | |
| f/20 | ||
| f/22 | f/22 | f/22 |
| f/27 | f/25 | |
| f/29 | ||
| f/32 | f/32 | f/32 |
Eksempel:
Fra f/4 til f/5.6 mister du ét helt trin lys.
Fra f/5.6 til f/4 får du ét helt trin mere lys.
Mange kameraer kan indstilles til at justere blænde, lukkertid og ISO i enten halve trin eller tredjedels trin. Tredjedels trin giver den mest præcise kontrol og er meget almindeligt på moderne kameraer.
Vigtigt: Tabellen viser standardværdier. Dit kamera eller objektiv viser måske ikke alle værdier, fordi det afhænger af kameraets indstilling, objektivets maksimale blænde og hvordan producenten afrunder tallene.
